KANAE

Haiku

38 opslag

Efter form Alle OrdsprogFire tegnUoversættelige ordHistorier bag ordHaiku · Efter tema TålmodighedUdholdenhedArbejdeDisciplinRelationerModYdmyghedLæringLivetFald & rejsningNaturenTiden ·
  1. 107 Knap er ordet sagt, før læberne er kolde — efterårsvind.
  2. 160 Gammel dam — en frø springer i, lyden af vand.
  3. 161 Hvilken stilhed — cikadernes sang trænger ind i klipperne.
  4. 162 Samlende junis regn, strømmer hastigt Mogami-floden.
  5. 163 Magre frø, giv ikke op — Issa er her.
  6. 164 Små spurve, plads, plads! Hesten kommer forbi.
  7. 165 En snerle har taget min brøndspand — jeg beder naboen om vand.
  8. 166 ”Fang månen til mig!” græder barnet.
  9. 167 Forårshav — hele dagen bølger det, bølger blidt.
  10. 168 Rapsmark — månen i øst, solen i vest.
  11. 181 Dybt efterår — min nabo, hvad mon han laver?
  12. 196 Lille snegl, kravl, ganske sagte, op ad Fuji-bjerget.
  13. 209 Sommerens græs — af krigernes drømme er dette, hvad der er tilbage.
  14. 210 Syg på rejsen — mine drømme løber stadig om på den visne hede.
  15. 211 Fuldmåne — hele natten gik jeg rundt om dammen.
  16. 212 Bjergsti — et ubestemmeligt rørende: en viol.
  17. 213 Rasende hav — udstrakt over øen Sado, Mælkevejen.
  18. 214 Blommeblomsters duft — og pludselig stiger solen op over bjergstien.
  19. 215 Bortdragende forår — fuglene skriger, der er tårer i fiskenes øjne.
  20. 216 På den døde gren har en krage sat sig — efterårsaften.
  21. 217 Første kolde regn — også aben ser ud til at ønske sig en lille stråkappe.
  22. 218 Hvor mange skytinder er styrtet sammen — og her, bjerget under månen.
  23. 219 Denne vej — ingen anden følger den. Efterårsaften.
  24. 220 Sneen er smeltet — landsbyen er fuld af børn.
  25. 221 En lykke ret middelmådig, sandelig — mit eget nytår.
  26. 222 Kom og leg med mig, spurv uden forældre.
  27. 223 Slå den ikke! Fluen gnider sine hænder, gnider sine ben.
  28. 224 Hvor lækker den ser ud, sneen der falder — fnugget, blød.
  29. 225 Juniregn — foran den svulmende flod to huse.
  30. 226 Hvilken glæde at krydse sommerens flod, sandalerne i hånden!
  31. 227 En snerle — en enkelt blomst, blå som en dyb afgrund.
  32. 228 Det unge løv har begravet alt — undtagen, alene, Fuji-bjerget.
  33. 229 På tempelklokken, landet, sover en sommerfugl.
  34. 230 Igen og igen spørger jeg: sneen, hvor høj er den nu?
  35. 231 Hanekamme — der må vel være fjorten-femten stykker.
  36. 232 Forår — fordum stolt by ved borgens fod, hundrede halvtreds tusind koku.
  37. 233 Sommerstorm — alle de hvide papirer på bordet fløjet væk.
  38. 234 Hvor dybt jeg end trænger ind, trænger længere ind — blå bjerge.