KANAE

Relationer

60 opslag

Efter form Alle OrdsprogFire tegnUoversættelige ordHistorier bag ordHaiku · Efter tema TålmodighedUdholdenhedArbejdeDisciplinRelationerModYdmyghedLæringLivetFald & rejsningNaturenTiden ·
  1. 028 Pælen, der rager op, bliver slået ned.
  2. 034 Lykken kommer til de huse, der ler.
  3. 036 Lige børn leger bedst.
  4. 037 Den, der rører ved cinnober, bliver rød.
  5. 038 Godhed går aldrig tabt.
  6. 039 Bedre en nær nabo end en fjern slægtning.
  7. 041 Frøens unge er en frø.
  8. 049 Ti mennesker, ti farver.
  9. 050 Nogle insekter elsker selv den bitre pileurt.
  10. 052 I landsbyen: følg landsbyens skikke.
  11. 053 På rejsen en ledsager; i livet velvilje.
  12. 054 Lad det barn, du elsker, tage på rejse.
  13. 055 Barnet kender ikke sine forældres hjerte.
  14. 056 Barnet er hjemmets kramme.
  15. 057 Øjnene taler lige så meget som munden.
  16. 058 Munden er kilden til ulykker.
  17. 059 Ikke at sige det er blomsten.
  18. 060 Den gode medicin er bitter i munden.
  19. 062 Mennesker er ikke, hvad de ser ud til.
  20. 068 Ét liv, ét møde.
  21. 077 Efter regnen bliver jorden fastere.
  22. 090 Kniv dig selv for at kende andres smerte.
  23. 091 Elsker fisken vandet, vil vandet elske fisken.
  24. 092 At bære hinanden.
  25. 099 Gå med til at tabe for at vinde siden.
  26. 107 Knap er ordet sagt, før læberne er kolde — efterårsvind.
  27. 113 Selv insektet på en tomme har en stolthed på en halv.
  28. 124 At sende salt til sin fjende.
  29. 131 At tilhugge og polere hinanden.
  30. 139 Af hele sit hjerte, i al oprigtighed.
  31. 141 At holde harmonien for det dyrebareste.
  32. 146 Ude i den vide verden bor ingen dæmoner.
  33. 147 At passe sammen som rytter og hest.
  34. 148 Venner fra bambusstylternes tid.
  35. 149 For mange bådførere haler båden op på bjerget.
  36. 164 Små spurve, plads, plads! Hesten kommer forbi.
  37. 165 En snerle har taget min brøndspand — jeg beder naboen om vand.
  38. 166 ”Fang månen til mig!” græder barnet.
  39. 173 Ærlighed er et livs skat.
  40. 181 Dybt efterår — min nabo, hvad mon han laver?
  41. 201 Menneskene er borgen, menneskene er murene, menneskene er voldgravene.
  42. 208 At lade vandet føre det bort.
  43. 215 Bortdragende forår — fuglene skriger, der er tårer i fiskenes øjne.
  44. 217 Første kolde regn — også aben ser ud til at ønske sig en lille stråkappe.
  45. 222 Kom og leg med mig, spurv uden forældre.
  46. 223 Slå den ikke! Fluen gnider sine hænder, gnider sine ben.
  47. 236 Det rette træ på den rette plads.
  48. 239 At træde ind alene, med draget sværd, lige til sagen.
  49. 243 Fjender fra Wu og Yue i samme båd.
  50. 244 Mistanken befolker mørket med spøgelser.
  51. 253 To mennesker, tre ben.
  52. 260 Vand på et rejst bræt.
  53. 261 Forårsvind i hestens ører.
  54. 264 At mødes er at begynde at skilles.
  55. 270 Øjnene er hjertets spejl.
  56. 273 Verden synes vidtstrakt, og den er lille.
  57. 274 I morgen er det måske mig.
  58. 277 Latteren er menneskenes medicin.
  59. 284 Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker for dig selv.
  60. 298 Himlen skaber ikke mennesker over mennesker, ej heller mennesker under mennesker.